Close

Info@vesterhedeby.dk

VKR

Vesterhede Koordinations Råd – VKR

VKR er opstået for år tilbage baseret på et ønske fra byens foreninger om at danne et forum, hvor de kan udveksle informationer om deres aktiviteter. På den måde undgår man, at et arrangement i en forening falder samtidigt med et arrangement i en anden forening. Ligeledes er VKR et debatforum, hvor foreningerne udveksler og vurderer ideer og forslag, der rækker uden for deres egen formålsparagraf.

VKR er et partipolitisk neutralt paraplyforum, der varetager foreningernes og byens kontakt til Billund Kommune og andre offentlige myndigheder, når sagen dækker flere foreningers interesseområde. Et eksempel kan være, når vi skal beskrive vores planer for den fremtidige udvikling, herunder vores deltagelse i kommunens turismefremstød.

Det seneste store projekt VKR var tovholder på, var renovering af den gamle skolegrund, der, efter skolen blev revet ned, skulle gøres præsentabel og anvendelig. Ved hjælp af et halvt hundrede frivillige og diverse offentlige midler fremstår arealet i byens centrum nu indbydende og attraktivt. I visionerne for indretningen af skolegrunden har VKR også beskrevet, hvordan området med tiden skal udnyttes.

Det er også i VKR-regie, at byens to repræsentanter i Billund Landdistrikts Råd – BLDR, vælges.

VKR Referater

VKR mødes 5 – 6 gange om året og alle foreninger har ret til at deltage i møderne med én repræsentant.
Der udarbejdes referat, som sendes pr mail til de, der har ønsket det, ligesom referatet ligges her på siden.

Se sidste nye VKR referater her

Herunder kan du se kontaktinformation på de medlemmer, fra de enkelte foreninger, der udgør VKR – Tryk på de enkelte navne for at se personens kontaktoplysninger.

Sammensætningen i VKR:

VKR:

BLDR:

Bobklubben:

Menighedsrådet:

Borgerforeningen:

Krocketklubben:

Hallen:

Støtteforeningen:

Idrætsforeningen:

Jagtforeningen:

Veteranbilklubben:

Vesterhede - Et godt sted at være